Handelsbetingelser

Handelsbetingelser for Humleland

1. Generelle oplysninger

Humleland Fiskerivej 2C 8000 Aarhus C Danmark

Telefonnummer: (+45) 91 56 38 30 Mailadresse: kontakt@humleland.dk CVR-nummer: 45171744

Aldersbegrænsning ved køb af alkohol For at købe alkohol på vores hjemmeside skal du, i henhold til dansk lovgivning, være fyldt 18 år. Ved at gennemføre et køb af alkoholholdige drikkevarer accepterer du vores handelsbetingelser og bekræfter hermed, at du er over 18 år. Vi forbeholder os retten til at bede om gyldig legitimation i tvivlstilfælde.

I tilfælde af udsolgte varer og prisfejl I tilfælde af udsolgte varer, leverandørsvigt eller udskudt leveringstid bestræber Humleland sig på hurtigst muligt at informere kunden herom, samt hvordan parterne kan løse sagen – f.eks. ved kreditering af købet, eller rådgivning til at finde en lignende vare i vores udvalg. Hvis en pris åbenlyst er behæftet med fejl, og kunden rimeligvis burde havde indset dette, er Humleland ikke forpligtet til at levere det pågældende produkt til den forkerte pris.

2. Betaling

Mulige betalingsmuligheder:

  • Dankort

  • VISA

  • Mastercard

  • MobilePay

Betaler du med betalingskort er dette gebyrfrit for private korttyper udstedt i EU samt Norge, Island og Schweiz. OBS: Der kan opkræves gebyrer for brug af korttyper udstedt udenfor EU samt erhvervskort. Gebyret oplyses på ordren, når kortnummeret indtastes.

Beløbet for dit køb trækkes først på din konto, når varerne afsendes fra vores bryggeri.

Ved betaling med internationale betalingskort – som fx Visa og MasterCard – vil betalingen blive reserveret på din konto i overensstemmelse med vilkårene for dit kort, indtil vi trækker eller afviser betalingen. Der reserveres ikke et beløb ved betaling med Dankort. Betaler du med MobilePay, er det det betalingskort, der ligger i appen, der bestemmer, om der sker reservation af betalingen.

Gavekort Gavekort fra Humleland udstedes elektronisk og kan indløses på vores hjemmeside. Gavekort er gyldige i 2 år fra udstedelsesdatoen og kan ikke genopfyldes eller ombyttes til kontanter.

3. Fragt

Vi anvender anerkendte fragtfirmaer (f.eks. PostNord eller GLS) til levering i Danmark. Fragtmetode og estimeret leveringstid fremgår ved bestilling.

Hvis du har valgt levering til en pakkeshop/pakkeboks, hvor der ikke er plads, vil din leverance blive omdirigeret til en nærliggende pakkeshop/pakkeboks af fragtfirmaet.

Synlige og skjulte fragtskader Ved modtagelse af skrøbelige varer (f.eks. glasflasker) bedes du kontrollere pakken. I tilfælde af synlige fragtskader skal der reklameres hurtigst muligt. Reklamationer om fragtskader kan afvises, hvis varens emballage og/eller forsendelsens indpakning er bortskaffet, inden Humleland kontaktes. Dokumentér gerne skaden med billeder af både indhold og kasse.

Afhentning Det er muligt at afhente din ordre direkte på vores bryggeri i Aarhus. Vælger du denne løsning ved udtjekning, modtager du en e-mail, når dine IPA, Pilsnere, Stouts eller øvrige varer er pakket og klar til afhentning. En bestilling til afhentning annulleres, såfremt den ikke er afhentet senest 14 dage efter, at den er meldt klar.

4. Erhvervskøb

Hvis der på din ordre er oplyst et CVR-nummer, eller der fremgår en virksomheds navn af faktureringsadressen, anses du for at være en erhvervkunde.

For erhvervskunder gælder følgende særlige betingelser:

  • Ingen fortrydelsesret.

  • 12 måneders reklamationsret.

  • Fragt i forbindelse med reklamationssager sker på egen regning.

5. Fortrydelsesret

Som forbruger har du 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos os. Dette følger af forbrugeraftaleloven.

Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, du har modtaget din vare. Fristen indebærer, at du har 14 dage fra modtagelsen til at give os besked om, at du vil fortryde dit køb. Dette kan du gøre ved at sende en e-mail til kontakt@humleland.dk. Du kan også benytte standardfortrydelsesformularen i bilag 1. Du kan ikke fortryde købet ved at nægte at modtage varen uden samtidig at give os besked.

Ingen fortrydelsesret Disse aftaler kan ikke fortrydes:

  • Levering af fødevarer, drikkevarer eller andre varer til husholdningens løbende forbrug, som leveres fysisk hjem til dig (jf. Forbrugeraftaleloven, dog tilbyder vi fortrydelsesret på uåbnede øl og dåser i salgbar stand).

  • Levering af forseglede varer, som af sundhedsbeskyttelses- eller hygiejnemæssige årsager ikke er egnede til at blive returneret, og hvor forseglingen (f.eks. kapsel eller dåseåbning) er blevet brudt.

  • Køb foretaget som erhvervsdrivende.

Returnering og varens stand Når du har givet os besked om, at du vil fortryde dit køb, har du 14 dage til at sende varen tilbage til os. Du skal selv betale for at pakken returneres, og det er dig, der hæfter, hvis der opstår en skade under transporten.

Når du returnerer varen, skal den fremstå i salgbar stand og som ny. Vi anbefaler stærkt, at du sender varerne retur i den originale emballage, da flasker og dåser kan pådrage sig skader undervejs i transporten, som du kommer til at hæfte for, hvis de ikke er forsvarligt pakket.

Tilbagebetaling af købsbeløbet Vi refunderer alle betalinger modtaget fra dig i forbindelse med købet (dog ikke ekstra leveringsomkostninger, hvis du har valgt en anden leveringsform end vores standardlevering), senest 14 dage fra den dag, hvor vi har modtaget din besked om fortrydelse. Vi kan tilbageholde betalingen, indtil vi har modtaget varen, medmindre du sender os dokumentation for at have returneret den.

Varen sendes til: Humleland Fiskerivej 2C 8000 Aarhus C Danmark

Vi modtager kun pakker, som sendes direkte til adressen, og ikke pakker sendt til pakkeshops eller pr. efterkrav. Du kan også fortryde købet ved at aflevere din pakke personligt på vores adresse inden for vores åbningstider.

6. Reklamationsret

Når du handler hos os som forbruger, gælder købelovens regler for varekøb. Det betyder, at du har reklamationsret i 24 måneder.

Du bedes kontakte os på mail med billeddokumentation og en beskrivelse af fejlen, inden du sender varen. Hvis din reklamation er berettiget, betyder det, at du enten kan få varen ombyttet, pengene tilbage eller et afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.

Du skal reklamere inden for ”rimelig tid” efter, at du har opdaget fejlen. Hvis du reklamerer inden for to måneder, vil reklamationen altid være rettidig.

Undtagelser Skyldes årsagen til fejlen, at varen har lidt fysisk overlast eller er opbevaret i uoverensstemmelse med produktets natur (f.eks. øl opbevaret i ekstrem varme eller direkte sollys over længere tid), er fejlen ikke dækket af reklamationsretten.

7. Persondatapolitik

Vi behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med vores gældende persondatapolitik. Du kan læse, hvordan vi indsamler og behandler dine data (f.eks. til webanalyse eller nyhedsbreve) i vores fulde persondatapolitik på hjemmesiden.

8. Klageadgang

Hvis du som forbruger vil klage over dit køb, skal du kontakte kontakt@humleland.dk. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan en klage over en vare indgives til:

Nævnenes Hus Mæglingsteamet for Forbrugerklager Toldboden 2 8800 Viborg Via Klageportalen for Nævnenes Hus: www.naevneneshus.dk

Det er som udgangspunkt en forudsætning for at klage, at varen eller ydelsen har kostet mindst 1.110 kr. (beløbsgrænser kan ændres, tjek gældende satser hos Nævnenes Hus).

Bilag 1: Standardfortrydelsesformular

(Denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende)

Til: Humleland Fiskerivej 2C 8000 Aarhus C Mail: kontakt@humleland.dk

Jeg/vi () meddeler herved, at jeg/vi () ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min/vores () købsaftale om følgende varer ():

  • Ordrenummer:

  • Bestilt den ()/modtaget den ():

  • Forbrugerens navn:

  • Forbrugerens adresse:

  • Forbrugerens underskrift (kun hvis formularens indhold meddeles på papir):

  • Dato:

(*) Slet det, som ikke er relevant.

Fri fragt på alle ordre over 350kr